Hvem er vi !

Seniorblæserne er et Brass Band, som blev stiftet ved en lederfest i FDF Aalborg Januar 1971.

Orkesteret bestod oprindeligt af tidligere FDF - Musikere - men i dag er knap halvdelen af
medlemmerne andre musikere, der brænder for Brass Band musik.

Seniorblæserne spiller hvert år en forårskoncert i marts eller april, og en julekoncert
1. Søndag i advent. Til disse koncerter har vi hver gang et stort (ca. 300) medlevende
publikum. Det skyldes, at vi har registreret vort publikum i en støtteforening
"Seniorblæsernes Venner"
som bliver inviteret til vore koncerter. Vi anser det for særdeles positivt, at orkesteret har et
publikum at spille for.

Orkestret ledes af en dynamisk, konservatorieuddannet dirigent. Mads Erik Slej.

Har du lyst til at spille, så kontakt os - eller mød op en Torsdag aften til sammenspil i
Vesterkær kirke, Skydebanevej 2, 9000 Aalborg. kl. 19.00.

Du er meget velkommen !